Guides

Blåbeton – Det usynlige problem i vores boliger

Blåbeton, også kendt som blå letbeton, er et byggemateriale, der blev anvendt i Sverige i stor stil mellem 1929 og 1975. Det er lavet af alunskifer, som naturligt indeholder radium. Radium nedbrydes over tid og danner radon – en farlig gas, der kan påvirke helbredet negativt.

Hvorfor er blåbeton et problem?

Blåbeton var populært i byggebranchen, fordi det var let at arbejde med og havde gode isoleringsegenskaber. Desværre var man dengang ikke klar over de sundhedsmæssige risici. Radon, som udsendes fra blåbeton, kan akkumulere i hjemmet og nå farlige niveauer. Grænseværdien for radon i boliger ligger på 200 Bq/m³, men huse med blåbeton kan nemt overstige denne grænse – i nogle tilfælde med niveauer på over 1000 Bq/m³. Dette er særligt bekymrende, da radon er den næsthyppigste årsag til lungekræft efter rygning.

Hvor findes blåbeton?

Blåbeton blev brugt i mange forskellige typer bygninger: enfamiliehuse, villaer, etagebyggeri og især under det såkaldte “miljonprogram” i Sverige. Det anslås, at omkring 400.000 boliger i Sverige stadig indeholder blåbeton. I Danmark har materialet også været brugt, dog primært i samme tidsperiode. Typiske mærker som Ytong og Durox var populære producenter af blåbetonprodukter.

Blåbeton kan findes i mange byggematerialer, såsom vægge, bjælkelag og murblokke. Det er ikke altid nemt at identificere, så professionel rådgivning kan være nødvendig.

Hvornår bør man måle radon?

For at sikre sig mod de helbredsmæssige risici er det en god idé at få målt radonniveauerne i følgende situationer:

  • Når du køber et nyt hus.
  • Ved renovering eller ombygning.
  • Hvis ventilation eller opvarmningssystemet ændres.
  • Ved nybyggeri.
  • Hvis det er mere end 10 år siden, radonniveauet sidst blev målt.

Radonmåling er en simpel proces, der kan hjælpe med at beskytte dig og din familie. Hvis niveauet er for højt, findes der løsninger som forbedret ventilation eller radonsikring, der effektivt kan reducere risikoen.

Selvom blåbetong ikke længere anvendes, er det vigtigt at være opmærksom på dens konsekvenser, især hvis man bor i ældre boliger. En forebyggende indsats kan redde liv og forbedre indeklimaet markant.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *